10 måder du kan spare tid på Facebook

”Hvorfor er din virksomhed på Facebook?” Effektiviser din tid som Facebook administrator

Det spørgsmål stiller jeg næsten altid mine kursister.
Et af svarene er som oftest: ”Fordi det er gratis”.

Og ja, det er korrekt at det ikke koster dig noget at din virksomhed har en Facebookside.

Men...!
Du bruger jo tid på at skrive indhold til Facebook.
Du bruger også tid på at tage billeder og skabe noget lækkert grafik til din Facebookside. Ligesom du [forhåbentlig] bruger tid på at svare dine følgere, når de kommenterer dine opslag og slår noget op på din side.

Og hvis tid er penge.
Så koster din Facebookside altså alligevel på bundlinjen.

Heldigvis er der nogle måder, nogle tiltag, du som administrator kan gøre for at effektivisere din tid på Facebook.

 

Her er 10 tips til, hvordan du kan spare tid på Facebook.

1 - Brug tid på det, som giver pote
Vi har tendens til at skrive opslag og poste det, vi gerne vil fortælle. Ikke det følgerne vil læse. De to ting hænger ikke nødvendigvis sammen. Det gør de faktisk næsten aldrig.

Inden du poster dit opslag på Facebook, så skulle du gerne have gjort dig nogle tanker.

" Hvad er det jeg vil have ud af det her opslag?"
Vil du have et klik til din hjemmeside, eller er det likes, kommentarer eller delinger du er ude efter?

Du bør også have tænkt over, hvad formålet med opslaget er.
Er formålet at nurse om dine kunder (altså kundepleje), er det et godt råd, eller vil du gerne vise, hvordan man anvender dit produkt?

Når du ved, hvad du vil med opslaget og, hvad dit mål er.  Så kan du måle på det.

Hvis du gang på gang skriver opslag, som ikke rammer plet?  Så i stedet for at blive frustreret, så bør du måske sige: "okay. Denne her type opslag, de gør intet godt for virksomheden (faktisk så gør de lige det modsatte). Jeg stopper med at poste den type opslag".

Kan du ikke få dine følgere til at klikke, læse, like osv. så ser følgerne til sidst slet ikke dine opslag.

Så lad være med at lave flere dårlige opslag.
Det er spild af tid.

 

2 - Begynd at lytte
Lyt til kunderne. De serverer idéerne til dig på et sølvfad.
Ved at lytte til kundernes spørgsmål kan du udfra dem skrive opslag til Facebook, du ved, er relevante for dem.

Du slipper altså selv for at skulle bruge tid på at finde på opslag.

 

3 - Sæt tid af. Bare én gang om ugen
Det tager tid at skrive gode opslag til Facebook og skabe visuelt eye candy. Det tager endda lang tid. Og det tager endnu længere tid, hvis ikke du får lov at arbejde uforstyrret.

Ved at du sætter dig koncentreret, altså uden at blive forstyrret af telefon eller mail notifikationerne der bipper ind, så får du rigtig godt gang i flowet. Jeg læste engang, at der er lavet en undersøgelse, som viser at det tager cirka 30 minutter at komme tilbage i mindsettet, efter man bliver afbrudt.

30 minutter. Det er ret vildt.

 

4 - Brug en contentplan
Sæt dine tekster, billeder, video osv. ind i en contentplan.  En slags redaktionel kalender.

Når du anvender en contentplan, undgår du frustrationer over at være helt blank på idéer og måder at stille teksten op på.
Planen hjælper med at

● holde fokus
● den tvinger dig til at tænke over indholdet, og hvad formålet er
● bevarer dit  overblik

 

5 - Planlæg dine opslag
Du kan planlægge dine opslag på Facebook, så de kører automatisk. Ved at dine opslag kører automatisk, skal du kun bruge tid på at svare på kommentarer, beskeder og opslag lavet af andre.

Du kan se en video guide til, hvordan du planlægger dine opslag her.

OBS pas på med at anvende planlægge alle dine opslag på Facebook.

Det virker uprofessionelt og kikset at skrive "...Juhuu vi hepper på XX som er i finalen i aften..." hvis XX ikke kvalificerede sig til en finaleplads.

 

6 - Hav mere end én Facebook administrator
Den medarbejder som er ansvarlig for Facebook skal ind i mellem have ferie. Administratoren skal også på kursus, ligesom vedkommende kan blive syg eller lignende.

Hvis du kun har én administrator og vedkommende har haft 3 ugers ferie – så har han/hun nok en del opgaver, som ligger og venter på hans/hendes bord, når han/hun er tilbage.

Det tager tid at skulle samle op på alt det OG skal samle op på Facebook.
Så har du én, som er hovedansvarlig for Facebook, som kan fordele opgaverne ud på de andre administratorer eller redaktører, så vil det i sidste ende også spare noget tid.

Det er en selvfølgelig det er en, som har styr på det – ellers er det noget af et oprydningsarbejde for hovedadministratoren at få styr på igen.

 

7 - Brug en administrator som brænder for det
De fleste, som arbejder med virksomhedens Facebookside, kan godt lide det. Og når de kan lide det, så er de som regel ret hurtige til at lære nyt omkring Facebook.

Hvorimod hvis ingen vil have tjansen som Facebook administrator, og rollen bliver presset ned over hovedet på medarbejderen, ja så tager det som regel noget længere tid for vedkommende at få udført det arbejde, der skal lægges i det.

Vedkommende vil også være lang tid om at lære noget nyt.

Det kender vi jo godt ikk'. Når noget interesserer os, så er vi naturligt nok tændte på det.  Hvor de opgaver vi ikke lige er så hooked på, det er dem vi tager til sidst.

 

8 - Outsource opgaven
Du kan også vælge at outsource din opgave. Men bare fordi du outsourcer det, så skal du stadig forvente at bruge tid på det.
Der er videos, der skal optages. Billeder der skal sendes og alt efter hvilket bureau og community manager du anvender, skal du måske også servere en hel del idéer til indholdet. 

 

9 - Opsæt din svarassistent på Facebook
Svarassistenten er din personlige assistent på Facebook. Du kan få svarassistenten til at sende et autosvar (øjeblikkeligt svar) til de, som kontakter dig på Facebook.

 

10 - Del andres indhold
Selvfølgelig kun hvis det er relevant for dine følgere!
Når du deler andres indhold, øger det troværdigheden omkring det, du tilbyder. Lad os sige at en advokat for eksempel, har lavet et godt opslag. Du synes, det her opslag er super relevant for din målgruppe. Du skal i så fald ikke være bleg for at dele opslaget.

Men...!
Skriv altid hvorfor du deler lige præcis dét opslag.


Andre har også været glade for indlægget om hvordan du [for]bliver synlig på Facebook