5 tips til at blive synlig på Facebook 

Bliv mere synlig på Facebook

Hvis du, sådan helt ærligt skal fortælle mig, hvordan det går med at få dine opslag på Facebook ud til dine følgere.

Så vil mit gæt være, at du synes det bliver sværere og sværere, at få dine opslag langt ud på Facebook (altså at opnå en høj rækkevidde).

Du har ikke så nemt ved at få hverken reaktioner (det der før bare var likes), kommentarer og delinger, som du havde engang.

Har jeg ret?

 

Lavt engangement og lav rækkevidde på Facebook skyldes [til dels] opdateringer i algoritmen.

De seneste år har Facebook skruet lidt (en hel del faktisk) på algoritmen. I starten af juli 2016 meddelte Facebook at de fremover vil prioritere opslag fra venner og familie i brugernes News Feed, fremfor opslag fra Facebooksider.

Opdateringen betyder måske et fald i din rækkevidde på Facebook.

Når jeg skriver måske, er det fordi, at det nok ikke kommer som en nyhed, at du skal poste indhold på Facebook, som giver dine følgere værdi. Gør du allerede det, så vil du måske slet ikke opleve et fald i rækkevidden.

 

Hvad DU kan gøre for at undgå et fald i rækkevidden

#1 - Post flere videoer
Video hitter på Facebook lige nu (og vil også gøre det i fremtiden).
Sørg for at uploade din video direkte på Facebook.
Video uploaded direkte på Facebook bliver prioriteret i News Feed, i forhold til video overført fra youtube.

#2 - Tænk over hvad du har at byde dine følgere på Facebook
Du skal sørge for at poste noget, dine følgere synes er relevant for dem.
Sørg for at tiltrække dine kunder, dine følgere, ved at hjælpe dem fremfor at sælge noget til dem.
Spørg dig selv "Hvad vil de gerne læse og høre om" og giv dem det.

#3 - Brug Facebook Live
Det virker måske lidt skræmmende at skulle sende en direkte video (stream) ud på Facebook.
Men faktum er, at mens du sender live på Facebook, så får du - hold nu fast - op til 3 gange så meget taletid i News Feed som et almindeligt opslag.

Har du brug for at planlægge din Live udsendelse på Facebook, så kan du downloade guiden "Planlæg din Facebook Live video"

#4 - Hold øje med Facebook indblik
Hvad er det for opslag, som klarer sig godt? Og hvilke opslag klarer sig ikke så godt?
Post flere opslag af den slags som klarer sig godt.

#5 - Tal med dine følgere
Facebook er et socialt medie, derfor skal du også sørge for at interagere med dine følgere.
Skriv i talesprog mere end i skriftsprog.
Tal med dem som var de nære bekendte (måske endda venner når du lærer dem at kende).

Har du lyst til at holde kontakten, er du velkommen til synes godt om min Facebookside ツ